Vores koncentration er under pres

Koncentrationsevnen lider

Vores koncentrationsevne er blevet sat under gevaldigt pres af det moderne samfund, hvor vi konstant bliver forstyrret. Det kan få en direkte konsekvens for, hvor godt vi trives, både på arbejdet og derhjemme. Jeg håber du finder bloggen inspirerende og at du får nogle gode konstruktive take aways.

 

Vi lever af videns bearbejdning

Når man taler om hjernen bliver termonologien med system 1 og 2 hyppigt anvendt til at forklare hvordan vi begår os i hverdagen, og terminologien giver også en god forklaring på, hvordan størstedelen af de handlinger vi foretager os bliver foretaget uden at vi giver det sønderlig meget eftertanke.

Men når det kommer til videns bearbejdning, som størstedelen af os arbejder med i dag, hvor vi bruger den viden, som vi har tillært os fagligt kombineret med det som livet ellers har lært os gennem tiden – så bruger vi nemlig denne viden og erfaring til at bearbejde en situation eller den arbejdsopgave, som vi er blevet sat til at løse.

System 1 og system 2

Til dem der er lidt nysgerrigt anlagt, er planen at udfolde tanken om system 1 og 2 lidt mere i de næste afsnit, men du kan sagtens læse resten af artiklen uden denne del.

Vi bearbejder generelt viden i vores præfrontale cortex, og det er graden af hvor meget du anvender den præfrontale cortex i en given refleksion eller reaktion, der bestemmer om du bearbejder din viden i system 1 eller 2.

Den præfontale cortex fylder fysisk ca. 25% af din hjerne og når det kommer til videns bearbejdning, har den en meget dårlig evne til at bearbejde viden over længere tid, men til gengæld er den fremragende til at løse komplekse problemstillinger. Et eksempel fra bogen ”Your Brain at Work” forklarer at den præfrontale cortex kan bearbejde hvad der svare til ca. en kubikmeter viden og kun ganske kortvarigt. Til sammenligning kan den resterende del af hjernen bearbejde viden der svarer til stjerne systemets mælkevejen. Så motoren er altså markant større i den resterende del af hjernen.

Forestil dig, at enhver tanke kører som en cirkulær bevægelse, hvor vi bliver eksponeret for noget information, som vi så bearbejder og sammenligner med tidligere erfaringer, og derefter udfører vi så en handling, som kan være enten proaktiv eller reaktiv.

System 2 fremstår ofte som noget negativt og som noget vi ikke aktivt kan påvirke, men når det kommer til videns bearbejdning og performance, er det, at benytte system 2, altafgørende for god performance – og en meget vigtig pointe er, at vi gennem system 1 kan arbejde med hvordan system 2 skal reagere i en given situation.

Formel 1 køreren

Et godt eksempel er formel 1 køreren, som kan køre 300 km/t imens han giver en besked til sin team manager, det er fordi han udelukkende bruger system 2 til at manøvrerer bilen og system 1 til at kommunikere med hans manager. For de fleste mennesker vil det være en umulig opgave at håndtere de to opgaver på en gang, men formel 1 køreren har så indarbejdet en rutine i at køre bilen, at det ikke kræver refleksion fra hans side, men han gør det udelukkende på reaktioner.

Denne opbygning af system 2 kommer ikke af sig selv, det er derimod noget de arbejder med over en årrække, og de arbejder utrolig meget med visualisering, som også er med til at sikre, at de har et klart billede af hvad, hvornår og hvordan tingene skal fungere.

 

Hvorfor rutiner kan gøre dig til en god performer

Det er derfor et utroligt stærkt værktøj at arbejde med rutiner i din hverdag, fordi når rutinen først er blevet en del af dine daglige vaner, så trækker du på en ressource, som er på størrelse med mælkevejen.

For en god ordens skyld er det også vigtig at pointere, at der også findes et stor mellemrum imellem hvornår en refleksion er bearbejdet 100% i system 1 eller 2, det skal mere ses som en glidende overgang, hvor man bruger noget af begge dele. De rigtig tunge beslutninger, som foregår i system 2 involverer store dele af den præfontale cortex, og geografisk er det primært den øverste del af den præfrontale cortex, som er aktiveret, og det giver en top-down refleksion, hvor vi kan tage en tanke frem, vurdere den og se den ud fra et helt andet perspektiv, men det kan vi ikke gøre i ret lang tid ad gangen og vi kan heller ikke bearbejde to tanker på samme tid!

De emotionelle følelser

Udover evnen til at se en situation fra en anden vinkel, har den præfrontale cortex også en utrolig vigtig funktion i at styre vores emotionelle følelser i en given situation.  Her fungerer den som bremseklods, hvor der bliver reguleret i vores følelser, eksempelvis når vi bliver sat i en uventet dårlig situation, hvor vi måske kunne have lyst til at sige til en kollega eller chefen at ”de skal skride derhen hvor peberret gror”. Det er dog heldigvis en evne, som de fleste af os besidder i en ret stor grad.

 

Negativ self-talk kommer oftere når vi er trætte

Når vi bliver trætte, som kan ske ved at vi giver os selv for mange indtryk gennem sociale medier, besvarelse af for mange mails eller ved at gå til for mange møder, så sker der noget vi alle har prøvet, tankerne begynder ligeså stille at blive negative: ”Du kunne godt ligge dig mere i selen”, ”de forventer mere af dig”,  ”det du levere er egentligt aldrig færdigt” – og her er det system 2 der er på spil, og i de tilfælde hvor trætheden ikke helt er indtruffet eller at du er mentalt udhvilet, så kan du godt fange dig selv og forklare, at de tanker der dukker op ikke passer. Men når vi bliver rigtig trætte og bremseklodserne er blevet slidte, kan det være svært at lukke ned for den negative self-talk. Nogle gange er der nogen der bare sætter fantastisk ord på hvordan man kan arbejde med netop den negative self-talk i en performance kontekst. Kæmpe ros til OL-medalje vinder Anne-Marie Rindom, for hun har en fantastisk beskrivelse af hvordan man kan arbejde med de negative tanker, og hvordan de opstår uanset hvor godt du forbereder dig, ved helt simpelt at tage styring af bussen! Du kan se hele eksemplet ved at følge linket: https://www.youtube.com/watch?v=Q-KSdXXYfuY

Tag styringen af bussen

Det første Anne-Marie gør er at acceptere, at der uundgåeligt vil komme negative tanker i løbet af et stævne. Det kan være: ”hold da op hun ser hurtig ud”, og her bruger Anne-Marie Rindom bussen som metafor og forestiller sig at hun køre bussen. Der stiger så en negativ tanke ombord på bussen, hvilket hun vælger at acceptere og fortsat vælger hun at styre bussen efter hendes plan. Der stiger så efterhånden nogle gode tanker ombord på bussen også, og ved et at de næste stop sætter hun så den negative tanke af, alt sammen, mens hun styre bussen mod den plan som der var lagt på forhånd.